BETINGELSER, VILKÅR OG PRIVATLIVSPOLITIK

BETINGELSER, VILKÅR OG PRIVATLIVSPOLITIK

BETINGELSER, VILKÅR OG PRIVATLIVSPOLITIK

BETINGELSER OG VILKÅR

1. Generelt

Disse betingelser og vilkår gælder, når du tilmelder dig landsholdsklubben Sammenforholdet.

 

2. Elektroniske nyhedsbreve

2.1. Tilmelding

Når du tilmelder dig landsholdsklubben Sammenforholdet, giver du samtidig dit samtykke til, at DanskHåndbold må sende dig markedsføringsmateriale til din elektroniske adresse. Materialet kan indeholde – men er ikke begrænset til – tilbud om konkurrencer arrangeret af DanskHåndbold samt øvrige tilbud.

 

2.2. Afmelding

Hvis du ikke ønsker at modtage DanskHåndbolds nyhedsbreve, kan du gebyrfrit og til enhver tid afmelde disse. Det gør du ved at afkrydse boksen nederst i nyhedsbrevet: Afmeld mig nyhedsbrevet.

 

3. Konkurrencer

3.1. Tilmelding

Når du deltager i konkurrencer arrangeret af DanskHåndbold i forbindelse med dit medlemskab af landsholdklubben Sammenforholdet, giver du samtidig dit samtykke til, at DanskHåndbold må sende dig markedsføringsmateriale til din elektroniske adresse. Materialet kan indeholde – men er ikke begrænset til – DanskHåndbolds nyhedsbreve, tilbud om øvrige konkurrencer, gode tilbud mv.

 

3.2. Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra DanskHåndbold, kan du til enhver tid og gebyrfrit tilbagekalde dit samtykke. Det gør du direkte i den tilsendte e-mail.

 

4. Markedsføring og reklame

Hvis du har givet dit samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra DanskHåndbold, vil du modtage e-mails fra DanskHåndbold et sted mellem fem og 10 gange om året.

 

5. Cookies

DanskHåndbold’s websites anvender cookies. Cookies er små tekstfiler, som gør det muligt at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens elektroniske enhed med formålet at indhente data om brugeren. Du kan til enhver tid slette eller blokere for cookies på din computer. Bemærk, at du ved at blokere cookies risikerer, at websitet ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, som du ikke kan få adgang til.

 

6. Ansvarsfraskrivelse

DanskHåndbold er ikke ansvarlig for materiale produceret og tilgængeliggjort af tredjeparter, herunder DanskHåndbold sponsorer og samarbejdspartnere, uanset at der via DanskHåndbold hjemmeside, nyhedsbreve eller e-mails kan opnås adgang hertil. DanskHåndbold er ikke ansvarlig for manglende eller utilstrækkelig information i forbindelse med disse links.

Hvis brugeren for eksempel benytter et sådant link til en underside indeholdende reklame, er indehaveren af undersiden ansvarlig for at gøre brugeren opmærksom herpå i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i Markedsføringsloven.

 

7. Immaterielle rettigheder

Medmindre andet er udtrykkeligt angivet, har DanskHåndbold eller DanskHåndbolds licensgiver den intellektuelle ejendomsret til indholdet på DanskHåndbolds hjemmeside og i DanskHåndbolds nyhedsbreve og e-mails. Alle rettigheder hertil forbeholdes i alle lande.

Det er ikke tilladt helt eller delvist at offentliggøre, dele eller gengive indholdet på DanskHåndbolds hjemmeside eller i DanskHåndbolds nyhedsbreve og e-mails uden DanskHåndbold forudgående skriftlige tilladelse. Logoer og øvrige varemærker må ikke offentliggøres, deles eller gengives uden DanskHåndbolds skriftlige tilladelse.

Lagring på egen private computer og udskrift til personligt privat brug må ske uden forudgående tilladelse.

Citation må anvendes i henhold til gældende lovgivning.

 

8. Klageadgang

Når dine personoplysninger er registreret i DanskHåndbolds medlemsdatabase, kan du til enhver tid påklage behandlingen af dine personoplysninger til DanskHåndbold eller indgive en klage til Datatilsynet.

 

9. Værneting

Disse betingelser og vilkår er underlagt dansk lovgivning, og eventuelle tvister udspringende heraf skal behandles ved de danske domstole.

 

10. Billetter

Du skal være fyldt 18 år for at foretage køb af medlemskab i landsholdsklubben Sammenforholdet. Det er abonnementskøbers ansvar at være orienteret om og acceptere købsbetingelser, adgangsforhold, visitation, ordensreglement, kommerciel anvendelse af billetter m.m.

Overtrædelse af betingelser og reglement kan være forbundet med afvisning, bortvisning og/eller erstatningsansvar og medfører ikke tilbagebetaling af hverken abonnement- eller billetpris eller dækning af nogen anden form for omkostning, direkte eller indirekte relateret til arrangementet eller episoden.

 

10.1 Refundering af produkter købt på www.danskhaandbold.dk

Købte produkter på www.danskhaandbold.dk, dvs. billetter, sæsonkort, abonnementer, mv. refunderes ikke.

Opkrævet billetgebyr, andre gebyrer samt evt. forsendelsesomkostninger refunderes ligeledes ikke.

Billetter er omfattet af lov (2013-12-17 nr. 1457) om forbrugeraftaler § 18, stk. 2, nr. 12, hvorfor billetter ikke kan ombyttes eller refunderes.

 

10.2 Ulovlig videresalg

Billetter må ikke videresælges. Hvis en billet er videresolgt til en pris, der er højere end billettens købspris, er det i strid med lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer, hvoraf det fremgår, at det er forbudt at søge opnået fortjeneste gennem videresalg af billetter.

Hvis DanskHåndbold konstaterer eller har mistanke om, at en billet er videresolgt eller forsøgt videresolgt, herunder videresalg til en højere pris end billettens købspris, forbeholder DanskHåndbold sig retten til at annullere billetten uden refusion af billetten. Hvis DanskHåndbold konstaterer, at en billet er videresolgt eller forsøgt videresolgt til en højere pris end billettens købspris, vil det blive anmeldt til politiet.

DanskHåndbold har i øvrigt intet ansvar for kopiering og/eller videresalg af billetter.

 

10.3 Bortkomne billetter

Der er kun adgang til landskampe mod forevisning af gyldig billet. Bortkommen billet refunderes eller erstattes ikke.

 

10.4 Stregkoder

Til landskampe benyttes stregkodekontrol for verificering af billetters gyldighed. Det er køberens/indehaverens ansvar, at stregkoden på billetten ikke er beskadiget. Beskadigede billetter betragtes som bortkomne billetter.

Billetter accepteres kun med gyldig stregkode/QR kode. Billetter er kun gyldige, hvis stregkoden er aktiveret. Det vil sige, at billetter, der er blevet annulleret hos DanskHåndbolds billetpartner Ticketmaster, fx pga. bortkomst, køb i strid med disse handelsbetingelser eller lignende, ikke er gyldige adgangstegn. Stregkoden accepteres kun én gang. Billetter kan altså ikke kopieres eller på anden måde forsøges anvendt flere gange.

 

10.5 Pris

Billetpriserne er dynamiske og offentliggøres forud for hver kamp.

Gældende priser kan ses på www.danskhaandbold.dk

 

10.6 Adgang og ophold

Billetten giver adgang til dét indgangs-, service- og tilskuerområde, som fremgår på billetten. Forsøg på adgang til eller ophold i andre områder er forbundet med bortvisning fra stadion.

 

10.7 Alkohol

Alkohol og euforiserende stoffer må ikke medbringes og indtages. Kun alkohol købt på spillestedet må indtages.

Beruselse og påvirkning af euforiserende stoffer er forbundet med risiko for den pågældende og for andre tilskuere. Berusede og påvirkede tilskuere vil blive afvist ved indgangen eller bortvist efter indgang til spillestedet.

 

10.8 Ordensregler

Tilskuere er underlagt det enkelte spillesteds ordensreglement samt eventuelle forskrifter fra myndigheder og/eller politiet.

Fyrværkeri (pyroteknik, romerlys, raketter, kanonslag mv.) må hverken medbringes eller antændes.

Flasker, drikkevarer og mad mv. må ikke medbringes.

Der må ikke kastes genstande mod eller på banen og heller ikke mod eller på andre personer.

Enhver adgang til baneområdet er forbudt.

Overtrædelse af disse betingelser og stadions ordensreglementer kan være forbundet med bortvisning og/eller erstatningsansvar samt politianmeldelse.

For spillesteders ordensreglement henvises der til det pågældende stadions website og/eller skiltning på spillestedet.

 

10.9 Afvisning og bortvisning

Overtrædelse af disse handelsbetingelser, ordensreglement mv. i henhold til ovenstående kan være forbundet med afvisning til eller bortvisning fra stadion.

DanskHåndbold arrangementsansvarlige, kontrollører og politi kan afvise og bortvise tilskuere, der tilsidesætter disse betingelser.

Afvisning eller bortvisning medfører ikke tilbagebetaling af billetpris eller dækning af nogen anden form for omkostning direkte eller indirekte relateret til arrangementet eller episoden.

 

10.10 Ansvar

Landskampe spilles og gennemføres arrangementsmæssigt under henvisning til Håndboldloven.

DanskHåndbold har intet ansvar, herunder erstatningsansvar af enhver art, for afbrydelser eller aflysning af kampe med henvisning til Håndboldloven og regler for turneringen, som defineret af turneringens arrangør. For henvendelser herom henvises til arrangøren: DanskHåndbold, Brøndby Stadion 13, 2605 Brøndby eller mail Sammenforholdet@DanskHåndbold.dk.

 

10.11 Konkurrencer og markedsføring

Billetter må ikke benyttes som præmie i konkurrencer eller i andre kommercielle sammenhænge uden forudgående skriftlig aftale med DanskHåndbold.

Kommerciel anvendelse af billetter til DanskHåndbolds landskampe er i et kontraktligt defineret omfang alene forbeholdt DanskHåndbold og DanskHåndbolds partnere.

  

10.12 Anvisning af plads

DanskHåndbold forbeholder sig retten til at anvise billetholdere (uagtet om billetten er erhvervet som abonnementsbillet eller partnerbillet) en anden plads / tribune ved meddelelse pr. e-mail eller SMS senest 5 dage inden kampens afholdelse. Er der kortere end 5 dage fra kampens fastsættelse til kampens afholdelse, meddeles dette minimum 2 dage efter kampens fastsættelse. Ligeledes kan DanskHåndbolds personale til enhver tid og senere end det angivne varsel af sundheds- og/eller sikkerhedsmæssige hensyn, anvise billetholdere til en anden plads / tribune. Billetholdere kompenseres ikke i anledning heraf. 

 

Sammenforholdet - medlemskabsprogram for de danske håndboldlandshold

11. Medlemskaber af Sammenforholdet

Disse regler er gældende for medlemskab af Landsholdets fordelsklub, Sammenforholdet. DanskHåndbold forbeholder sig retten til at ændre og tolke alle regler/gebyrer, som vedrører Sammenforholdet samt at afvikle Sammenforholdet med passende varsel.

 

Bemærk at dele af Sammenforholdet er et abonnementsprodukt. Nedenstående abonnementsbetingelser gælder for alle abonnementer købt hos DanskHåndbold. Når du køber et abonnement, accepterer du samtidig DanskHåndbolds abonnementsbetingelser.

 

11.1. Medlemskab på abonnement

Enhver person over 18 år, der ønsker at støtte op om DanskHåndbolds landshold, kan optages som abonnementsmedlem af Sammenforholdet. Medlemskab udstedes af DanskHåndbold. Medlemmerne opnår en række fordele via medlemskabet.

Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages. Det er medlemmernes eget ansvar altid at holde sine personlige oplysninger opdateret.

Ved køb af abonnement er der 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten ved køb af abonnement bortfalder dog ved førstkommende start af et billetsalg, som abonnementet har givet adgang til.

  

11.1.1 Betaling og forny

Alle, der tegner et medlemskab af Sammenforholdet, bliver tilknyttet en abonnementsaftale. DanskHåndbold trækker automatisk beløbet på det betalingskort, abonnementet blev oprettet med. Såfremt DanskHåndbold ikke kan trække pengene, sender DanskHåndbold dig en mail med mulighed for at tilmelde et nyt betalingskort. Alle abonnementer er forudbetalte. DanskHåndbold sender en opkrævning for den kommende periode, inden udløbet af den forrige. Alle abonnementer fornys automatisk, medmindre andet er oplyst. Hvis betalingsfristen bliver overskredet med 10 dage, udsender DanskHåndbold en påmindelse om betaling tillagt et gebyr på 50 kr. DanskHåndbold forbeholder sig retten til at indsende misligholdte aftaler til inkasso. 

Overholdes betalingsforpligtelsen ikke, forbeholder DanskHåndbold sig retten til, uden yderligere varsel, at annullere billet, abonnement samt evt. loyalitetspoint. 

Bemærk at et udestående ikke vil blive annulleret. Dette kan resultere i at der i fremtiden ikke kan oprettes et abonnement hos DanskHåndbold.

11.1.2. Indhentelse af CPR-nummer: Ved tegning af abonnement afgiver du dit CPR-nummer til DanskHåndbold og samtykke til, at DanskHåndbold må benytte CPR-nummeret til at identificere personens aktuelle adresse til brug for eventuel inkasso. Der kan ikke tegnes abonnement, hvis der ikke afgives et CPR-nummer. Der kan oprettes flere abonnementer med et CPR-nummer. Tilbagetrækkes samtykket, kan DanskHåndbold ikke længere opretholde aftaleforholdet, og abonnementet betragtes som opsagt samtidig med, at samtykket tilbagetrækkes. 

  

11.1.3 Opsigelse af abonnement

Abonnement kan når som helst opsiges ved fremsendelse af e-mail herom til sammenforholdet@DanskHaandbold.dk. En opsigelse medfører ikke refusion af allerede indbetalt abonnementskontingent.

DanskHåndbold forbeholder sig retten til at annullere et abonnement, hvis disse betingelser og vilkår ikke overholdes, eller hvis abonnementet misbruges. Ligeledes forbeholder DanskHåndbold sig retten til at annullere et abonnement, hvis medlemmet ikke overholder de regler, herunder ordensreglement, der gælder for tilskuere til DanskHåndbolds landskampe.

 

11.1.4 Afslutning af abonnement

Alle abonnementer forudbetales og løber, indtil de opsiges. Alle abonnementer kan afsluttes efter 7 betalinger (6 måneder). Et Basis abonnement har ingen bindingsperiode og kan derfor afsluttes fra dag til dag.

 

11.2 Personoplysninger og information

DanskHåndbold har ansvaret for, at de personoplysninger, der oplyses ved medlemskab af Sammenforholdet, behandles i henhold til persondataloven.

Ved indmeldelse i Sammenforholdet accepterer du, at DanskHåndbold registrerer dine personoplysninger for at administrere dit medlemskab og for at kunne tilpasse målrettede tilbud til dig.

Personoplysninger og oplysninger om konto og køb foretaget gennem Sammenforholdet vil blive gemt og behandlet. Formålet med at registrere disse data er at sikre det bedste grundlag for at opfylde vores forpligtelser over for dig som medlem og for at give dig den bedst mulige service. Derudover bruges disse data til markedsføringsformål. Som medlem af Sammenforholdet vil du automatisk være tilmeldt DanskHåndbolds nyhedsbreve – disse kan afmeldes i nyhedsbrevet.

 

11.3 Som medlem af Sammenforholdet er det dit eget ansvar at holde dine personlige oplysninger ajour.

 

 

11.4 Forkøbsret

Bronzemedlemmer af Sammenforholdet får forkøbsret til landskampsbilletter til alle hjemmekampe for herre- og kvindelandsholdet. Forkøbsretten er tidsbegrænset og kun gældende indtil start på det offentlige billetsalg.

Bronze, sølv- og guldmedlemmer får også forkøbsret til billetter til slutrunder i Danmark. Forkøbsretten er tidsbegrænset og kun gældende indtil start på det offentlige billetsalg.

  

 

11.5 Ansvarsfraskrivelse

DanskHåndbold forholder sig til gældende IHF- og EHF-regler. Alle regler omhandlende billetsalg, antal billetter, krav om billetsalg til offentligheden og lignende vil derfor blive fulgt, uagtet at disse regler mod forventning måtte have indflydelse på disse betingelser og vilkår. DanskHåndbold fralægger sig ethvert ansvar for IHF’s og EHF’s eventuelle regelændringer, der kommer til at påvirke de nuværende regler.

 

11.6 Kommunikation

Al kommunikation til medlemmer af Sammenforholdet vil foregå via e-mail. Således bliver tilbud, nyheder, forkøbsret med videre sendt direkte til den opgivne e-mail adresse.

 

11.7. Nyhedsbrev kommunikation

Når du tilmelder dig Sammenforholdet, vil du modtage e-mails fra DanskHåndbold, som omhandler det købte produkt i den periode, hvor produktet er gyldigt, eller frem til og med afviklingsdagen, og i en periode på seks måneder efter gyldighed. Det er derfor også vigtigt, at du altid sørger for, at din rette mail er koblet op med dit produkt.

Du kan modtage e-mails om tekniske problemer, betaling, kampændringer, ændringer af vilkår m.m. Derudover vil du modtage velkomstmails ved dit køb, ligesom du får tilsendt tilbud om fordele, tilkøbsmuligheder o. lign. Du kan også modtage e-mails om de fordele, der følger af at være medlem af Sammenforholdet, såsom gentegningsrabatter, tilbud og lignende.

Du kan modtage produktrelateret kommunikation, såsom kommunikation om rabatter, som man automatisk opnår ved køb af et abonnement. DanskHåndbold udsender løbende information om særlige arrangementer og andre aktiviteter og fordele, som medlemskabet giver adgang til.

 

11.8. Afmelding af nyhedsbrev

Afmelder du dig Sammenforholdets nyhedsbrev, skal du være opmærksom på, at DanskHåndbold ikke længere har mulighed for at udøve sine forpligtelser overfor dig i forhold til dit køb. 

 

Sammenforholdet kan træffes på e-mail: sammenforholdet@DanskHaandbold.dk

 

 

12. ÆNDRING AF HANDELSBETINGELSERNE

12.1. Køb af produkter sker på de til enhver tid gældende handelsbetingelser. DanskHåndbold gør opmærksom på, at ændringer af disse handelsbetingelser kan forekomme løbende.

12.2. DanskHåndbold forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne, gebyrer og priser. Sådanne ændringer kan forekomme i de situationer, der er angivet nedenfor.

12.2.1. Ændringer i priser og gebyrer kan forekomme i følgende situationer:

12.2.1.1. En evt. rabatperiode eller rabataftale, som er tilknyttet dit produkt, udløber.

12.2.1.2.  DanskHåndbold foretager større investeringer for at forbedre kundens oplevelse, hvilket bl.a. kan omfatte ansættelse af mere personale eller opdatering, udskiftning og modernisering af faciliteter.

12.2.1.3. Priserne reguleres som følge af markedsforholdene og samfundsudviklingen, herunder pga. forøgede omkostninger og inflation, indførelsen af nye lovgivningsmæssige krav, vedtagelsen af nye sikkerhedsmæssige krav, medarbejderoverenskomster mv.

12.2.1.4. Niveauet af prisstigningen vil blive fastsat forholdsmæssigt ud fra DanskHåndbolds forøgede omkostninger

12.2.2. Ændringer i DanskHåndbolds handelsbetingelser kan forekomme i følgende situationer:

12.2.2.1. Det er nødvendigt for at sikre, at DanskHåndbold overholder lovgivningen, anbefalinger, påbud fra myndigheder, IHF, EHF eller lignende.

12.2.2.2. Nye faktiske eller privatretlige forhold nødvendiggør en ændring af handelsbetingelserne, herunder praktiske- sikkerhedsmæssige forhold

12.2.2.3. Ændring i produktets indhold og betingelser for benyttelse grundet ændrede vilkår for afvikling af arrangementet, hvortil kort eller billet er gyldig.  

12.2.3. Væsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser bliver varslet minimum 30 dage før, ændringen træder i kraft pr. e-mail og på vores hjemmeside. Ændringer vil træde i kraft den første dag i en måned, dvs. den 1. i hver måned.

12.2.4. Hvis du ikke ønsker at fortsætte dit abonnement til den nye pris eller under de nye betingelser, kan du opsige dit abonnement med det opsigelsesvarsel, der følger af pkt. 11.1.4 og 11.1.5, alt efter abonnements- og medlemsskabstype.

 

13. Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over køb af produkter, der er købt gennem DanskHåndbold, og som har en værdi over 1.100 kroner, kan du klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager. 

PRIVATLIVSPOLITIK

Denne privatlivspolitik vedrører Dansk Håndbolds behandling af dine personoplysninger afgivet i forbindelse med din deltagelse i konkurrence om at vinde VIP-billetter.

Dataansvarlig og kontaktinformationer

Dansk Håndbold

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 13

2605 Brøndby

CVR-nr. 48 91 90 14

Kontaktperson: Tina Black, Mail: tbl@dhf.dk 

Vi behandler følgende personoplysninger om dig

·         Navn

·         E-mail

·         Telefonnummer

·         Postnummer

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger, herunder retsgrundlaget

Navn og kontaktoplysninger bruges at Dansk Håndbold til at gennemføre konkurrencen og udlodde præmie til vinderen.

Dine oplysninger kan herudover bruges til markedsføring, idet du har givet samtykke til, at Dansk Håndbold og Dansk Håndbolds kommercielle partnere (se liste her) kan kontakte dig via mail eller telefon.

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger følger af interesseafvejningsreglen i persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f). De legitime interesser, der begrunder behandlingen af oplysninger om dig, er vores interesse i at kontakte vinderne af konkurrencen.

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med markedsføring og videregivelse af dine oplysninger til Dansk Håndbolds Partnere til brug for markedsføring, er dit samtykke, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (a).

Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke til, at Dansk Håndbold og/eller Dansk Håndbolds Partnere må bruge dine personoplysninger til markedsføring. Bemærk at tilbagekaldelse af dit samtykke kun gælder fremadrettet og ikke brugen frem til tilbagekaldelsestidspunktet. 

Hvor dine personoplysninger stammer fra

Vi får dine oplysninger fra dig i forbindelse med, at du tilmelder dig konkurrencen.

Videregivelse af dine personoplysninger til tredjepart

Dansk Håndbold videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart, bortset fra Dansk Håndbolds kommercielle Partnere, som modtager dine oplysninger med henblik på at kontakte dig via e-mail eller telefon.

Dansk Håndbolds Partnere er selvstændig dataansvarlig for den behandling der finder sted efter videregivelsen. Du henvises derfor til at kontakte den kommercielle partner, hvis du ønsker information om deres behandling af dine personoplysninger eller hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke specifikt overfor den kommercielle Partner.

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger i et it-system hos Dansk Håndbold.

Dine personoplysninger gemmes indtil du aktivt tilbagetrækker dit samtykke, eller senest når dine personoplysninger ikke længere er relevante for Dansk Håndbold.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.  

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os via kontaktoplysningerne ovenfor.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 

Ret til at tilbagekalde dit samtykke

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke.

Ret til sletning

I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. 

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. 

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder påwww.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger påwww.datatilsynet.dk.